Adolf Meister

Korsvej 1997

En korsvej er en tradition fra middelalderen, hvor Jesu lidelsesvej beskrives i 14 bil­le­der, fra han dømmes til døden af Pontius Pilatus og til hans gravlæggelse.

Sankt Norberts Kirke i Vejle havde tidlige haft en korsvej, der blev nedtaget i for­bin­delse med en restau­re­ring i 1965, da den ikke længere passede ind i den ny­istand­satte kirke. En pengegave til kirken førte til ønsket om en ny korsvej, og Adolf Meister blev valgt til at udføre opgaven. Den nye kors­vej blev indviet i kirken under højmessen 1. marts 1998 - første søndag i fastetiden.

Billederne måler 50×40 cm og er malet med acryl på sejldug.


Sankt Norberts Kirke, Vejle

1. station:

Jesus, dømt af Pilatus - ecce homo

"Da Pilatus så, at han intet kunne udrette, men at der blot blev mere larm, tog han vand, og i mængdens på­syn vaskede han sine hænder og sagde: 'Jeg er uskyl­dig i dennes blod; det bliver deres sag!'" [Matt 27,24]

Billedet:  En tjener med vandfad - efter et kalkmaleri af Ermelundmesteren, Fanefjord, Møn, omkring 1480.

Jesu ansigt er malet efter et ecce homo-billede af George Rouault (Staatsgalerie Stuttgart).

En bundet fange siddende på en stol under forhør - motiv fra et sydamerikansk fængsel.

2. station:

Jesus tager korset på sig

"Han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted." [Joh 19,17]

Billedet:  Øverst ses Hørningplanken fra en af Dan­marks gamle trækirker. Ydersiden er forsynet med orm­slyng. Den er fundet i 1887 og befinder sig nu på Nationalmuseet.

Under Hørningplanken ses X-tegnet, som symboliserer mang­fol­dig­gørelse og stammer fra uende­lig­heds­tegnet ("liggende ottetal").

I forgrunden Hutu-kvinder i flygtningelejr.

3. station:

Jesus falder første gang under korset

Billedet:  I baggrunden det berømte relief på yder­mu­ren af Øster Starup Kirke i Vejle Amt. Relieffet måler 100×132 cm og forestiller Michaels kamp mod dragen.

I forgrunden, midt foran korset, en narkoman med sin sprøjte. Afhængighed af stoffer og alkohol er en af de mange ulykker i vor tid, og mange bukker under og falder under deres kors.

4. station:
Jesus møder sin mor

"Og Simeon sagde til Maria, Jesu mor: 'Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjer­ters tanker kan komme for en dag'" [Lukas 2,33-35]

Billedet:  I baggrunden Marias syv hjertesår, efter kalkmaleri fra Them ved Silkeborg, ca. 1500.

Marias syv smerter er:

  1. Simeons ord: "Også din egen sjæl
    skal et sværd gennemtrænge." [Lukas 2,35]
  2. Den tolvårige Jesus i templet.
  3. Da han blev taget til fange.
  4. Da han blev lagt på korset.
  5. Korsfæstelsen.
  6. Da Longinus stak ham med lansen.
  7. Da hun sad med sin døde søn i armene.
  8. (Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier, s. 246)
Der findes også andre rækker med Marias lidelser.

I midten en sudansk kvinde med sit barn (foto fra Kristeligt Dagblad 25/5-1991).

Liggende nederst relief fra Hasle Kirke, Århus, der viser Jomfru Maria med dobbelt­glorie - den inderste markerer frueligt hovedlin (foto af Poul Pedersen fra "Billeder i sten fra den danske middelalder").

5. station:

Simon fra Kyrene hjælper Jesus at bære korset

"Og de tvang en mand, som kom forbi ude fra marken, til at bære hans kors. Det var Simon fra Kyrene, far til Alexander og Rufus." [Markus 15,21]

Billedet:  Korset, Kristi hovedholdning, Simon og blomsten er hentet fra et kalkmaleri af Kong­sted­maleren, Kongsted omkring 1440; ligheden ses dog næppe.

Kvinden under Jesu hovede er Mother Theresa fra Calcutta.

6. station:
Veronikas svededug

Veronika er en legendarisk skikkelse, som ikke omtales i Det Nye Testamente. Folkefromheden har set hende ved Jesu korsvej i færd med at række ham en svede­dug, så han kunne fjerne sved og blod fra sit ansigt.

Billedet:  Svededugen skal bevidst minde om lig­klædet fra Turin, som de fleste kender. Der mangler stadig en klar bevisførelse for klædets ægthed, og at det virkelig bærer Kristi krops­aftryk, men det er meget ud­tryks­fuldt.

Ansigterne omkring klædet er (øverst og mod uret):

  • Verika efter et maleri af George Rouault.
  • En sudansk kvinde i "sørgedragt". Det hvide, malede kors i ansigtet fortæller, at hun sørger over sin afdøde ægtefælle.
  • En overlevende fange fra KZ Auschwitz.
  • En dansk roligan i "krigsbemaling" - også et kors!
  • P. Maximilian Kolbe OFM, som gik i døden i Auschwitz i stedet for en familiefar.
  • En BZer i København
  • Endnu en kz-fange
  • En italiensk klovn, Bubi Ernesto, mødt i Cirkus Benneweis.

7. station:
Jesus falder anden gang under korset

Billedet:  I Golf-staterne uden for Saudi-Arabien er det som regel seksuelle forseelser, der straffes med pisk. Alene mistanken om, at en ung pige kan have haft i tankerne at forføre en mand, er nok til et par hundrede piskeslag. 16-årige Sarah Balabagan fra Filip­pi­nerne er sluppet billigt med en dom på 100 piske­slag og et års fængsel for at have myrdet sin arabiske arbejds­giver. Normalt skal der mindre til for en kvinde at komme rigtigt galt afsted i Golfen, hvor bødlens sværd sidder løst i hylstret. Alene i årene 1993-95 er 11 kvinder blevet halshugget i Golf-staterne, flertallet af dem i Saudi-Arabien. Hen­ret­telsen og piskningen (vort billede) sker som regel på den lokale markedsplads.

Manden, der skal piske pigen, holder en koran under armhulen; så kan han ikke slå så hårdt, for han må ikke tabe den hellige bog i støvet.

Udenlandske kvindelige gæstearbejdere fra Asien be­hand­les ofte som dyr og slaver af deres arabiske arbejds­givere. De sultes, pines og voldtages og ud­sæt­tes for overgreb af alle tænkelige slags. Nogle reagerer som Sarah Balabagan, der som 15-årig dræbte sin 70-årige arabiske arbejdsgiver, fordi han havde forsøgt at voldtage hende.

Til venstre for Jesus ses en lodden vildmand, der svinger en kølle. Han jager et dyr, og findes på en af fligene i Hald Kirke ved Randers, malet omkring 1520.

8. station:
Jesus møder Jerusalems grædende kvinder

"En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. Jesus vendte sig om mod dem og sagde: 'Jeru­sa­lems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. Da skal man sige til bjer­ge­ne: Fald ned over os! og til højene: Skjul os! For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?" [Lukas 23,27-31]

Billedet:  Sørgende kvinder.

Øverst til venstre: Børn og unge stod i første række, og derfor kom de i klemme mod hegnet (under en fod­bold­kamp).

Nederst til venstre: Det er den kristne kirke, Ecclesia, som i alterkalken opsamler lammets blod, dvs. Jesu offerblod, i den kristne nadver. Hun er kronet og seende, mens jødedommen - Synagoga, der fører lansen - taber sin krone og er blindet. Men det vil også sige, at Synagoga er uskyldig; hun "ved ikke, hvad hun gør" [Lukas 23,34]. Spentrup ved Randers, o. 1200.

9. station:

Jesus falder tredje gang under korset

Billedet:  Øverst til venstre: De levende klamrer sig med hænder og fødder til livets hjul, som drejer rundt med dem alle. Den døde nederst, knap synlig under den faldne Jesus, viser ved sine foldede hænder, at han ende­lig har fået fred for denne verdens jag. Tingsted kirke på Falster, ca. 1480.

Øverst til højre: Labyrint i Chartres Katedral fra det 12. år­hun­drede. Den er 12 meter i dia­meter og den største af alle kirke­laby­rinter. Den blev i gamle dage kaldt "lieue" - mil - dvs. den påbudte vej. Det menes, at der i midten har været en metal­plade med Theseus og Minotaurus. Det fortælles, at biskopper og kleriker i påske­glæde spillede bold i laby­rinten - den opgående sol er jo et påske­symbol!

Nederst til venstre: Charlie Chaplin på et tandhjul i filmen "Moderne tider".

10. station:
Jesus bliver berøvet sine klæder

"Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammen­sy­ninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hin­anden: 'Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den.' For sådan skulle det skrift­ord gå i opfyldelse: 'De delte mine klæder imellem sig, da de kastede lod om min klædning.'
Det gjorde soldaterne altså." [Joh 19,23-24]

Billedet:  I baggrunden ses klædet fra Turin, som tilskrives Jesus.

Øverst til venstre: Poppos jernbyrd, mens handsken bliver opvarmet. Da hånden forblev uskadt, var det et bevis på ægtheden af den nye tro. Relief fra det gyldne alter fra Tamdrup Kirke ved Horsens omkring 1200 - nu Nationalmuseet i København.

Nederst i midten: Klovnen lægger sit tøj efter sidste forestilling. Den franske klovn Alberto Fratellini, foto­graferet af Frank Horvat, 1956.

11. station:

Jesus bliver korsfæstet

"... Hovedskalsted, som på hebraisk hedder Golgata, hvor de korsfæstede ham." [Joh 19,17]

Billedet:  En af bødlerne knæler på Jesu arme og tvin­ger ham til korset. Nederst mindes man om et kendt pressefoto fra Ungarn-opstanden i 1956. En soldat(?) bliver trukket over gaden, mens mange mennesker ser til.

Nederst til venstre: Som var han i spidsen for et fest­optog leder en djævel de fordømte til Helvedet. "Der kan man se, hvad musik og dans kan føre til"(!). Fra Gundslev Kirke på Falster omkring 1300.

Nederst til højre: Jonas i Tirsted Kirke fra omkring 1400. Jonas stiger op af hvalfiskens gab som symbol på Kristi opstandelse.

12. station:
Jesu død på korset

"Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: 'Jødernes konge'" [Markus 15,25-26]

Billedet:  Strukturelementer er 4-5 lag med lige så man­ge kors. Den guddommeligt blå himmel viser i bil­le­dets fire hjørner den for­mør­kede sol, månen, Davids­stjernen ("jøde­stjer­nen") og et sekspas-kreds, der står for kosmos.

Det sorte kors med skrifttekst og små kridtkors er et presse­foto fra 40-årsdagen for atom­bom­bens øde­læg­gelse af Hiroshima i 1945. Unge i en tysk by havde rejst sorte pap­kors på markeds­pladsen, og de forbi­pas­se­rende blev inviteret til at tegne hver et lille kridt­kors på de sorte papkors, indtil de var fyldt med 108.000 kors, det samme antal mennesker, som mis­tede livet i Hiroshima.

Næste lag viser den kvadratiske verden - menneskets fir­kan­tede, begræn­sede verden. Leonardo da Vinci anbragte mennesket med udstrakte arme i kvadratets højde og bredde: Dets skikkelse former et kors, som blandt alle korsformer er det mest "naturlige", og sam­tidig rækker det ud mod cirklen, der danner Jesu glorie.

Til venstre endnu en korsfæstet Jesus, som fandtes (findes?) i en kirke i Kroatien. Soldater har skudt Jesu arm og gennem­hullet hans krop.

Som tre yderligere kommen­tarer ses Jesu lidel­ses­sym­boler i form af et våben­skjold fra Egtved Kirke (sydvest for Vejle, omkring 1450) og to håbets symboler - kobber­slangen bag Davids­stjernen og Y-træet der, bag det kosmiske hjul, vokser ud af en åben firkant.

13. station:

Jesus bliver taget ned fra korset

"Josef fra Arimatæa, som var discipel af Jesus, men hemme­ligt, af frygt for jøderne, bad derefter Pilatus om at måtte tage Jesu legeme ned; og det tillod Pilatus." [Joh 19,38]

Billedet:  Korset fra 12. station til minde om Hiroshimas døde ses her i sin næsten fulde udstrækning. Den for­mør­kede sol er erstattet af et ur, som blev fundet i Hiroshima, og som viser det øjeblik, hvor bomben faldt: klokken 8.15 (6. august 1945).

En pige, der drikker af vandflasken. Foran ligger hendes døde søster eller veninde - en moderne pietá. Maria og Jesus - pietá - findes i en lignende stilling i Lunde Kirke nord for Odense (1500-1525).

14. station:

Jesu gravlæggelse og opstandelse

"Paulus sagde til ypperstepræsterne og fari­sæ­erne: 'Her har I vagtmandskab. Gå hen og sørg for, at der bliver holdt vagt, så godt I kan.' De gik så hen og sikrede graven med vagter og ved at sætte segl på stenen." [Matt 27,65-66]

Billedet:  Jellingestenen ved Vejle med rune­ind­skriften: "og gjorde danerne kristne".

Relief fra det gyldne alter i Tamdrup ved Horsens. Moti­vet viser øjeblikket, hvor Poppo døber Harald Blåtand.

To blomster.