Udstillingen blev aftalt med Zhao Xi Ming's datter, som studerede i Århus. Hun fortalte i Galleriet om sin far og hans fem kunst­ner­venner, som gerne ville udstille deres kunst i Danmark. Det var spændende billeder, så der var basis for at arbejde vi­de­re med projektet.

Det var vigtigt med en formel, skriftlig invitation til alle seks kunstnere om at udstille. Det ville være tab af ære, hvis kun faderen blev inviteret og skulle videreformidle invitationen. Brevet skulle være på Galleriets brev­papir (hurra for kopi­maskinen) og forsynet med behørig underskrift plus - meget vigtigt - et stempel! Uden stempel ville brevet ikke blive reg­net for så meget.

Udstillingen blev rigtig fin, og der var et godt salg.

Den normale folder (herover) var problematisk, fordi det ville være flovt for faderen at have sit billede på som den ene­ste. Derfor blev kreeret denne bagside med eksempler fra alle kunstnerne, og den tosidede folder blev så fremstillet i 30 ek­sem­plarer for eksport til Kina!